Har du nogensinde kørt på en elcykel, hvor batteriet løber tør for strøm på hjemvejen, ved du sikkert, at det bliver en hård tur det sidste stykke vej. Elcykler er nemlig tunge at cykle på, når motoren ikke hjælper til.

Skal du cykle op ad bakke på et dødt batteri, føles elcyklen så tung, at det er som om, at du cykler med bremsen hugget i, hvis du ikke er vant til det. Men hvor meget vejer en elcykel egentlig?

En elcykels vægt

Egentlig er det sådan, at en elcykel faktisk ikke vejer så meget mere end en almindelig cykel.

I gennemsnit vejer almindelige cykler omkring 20 kg. Lettere cykler findes i form af hybridcykler, der kommer ned omkring 15-17 kg, mens deciderede racercykler vejer helt ned omkring eller under 10 kg. Den lave vægt skyldes, at racercykler ofte er lavet i aluminium eller kulfiber, som er mere letvægtige materialer. I den helt tunge ende kan du også finde citybikes, som vejer op omkring 23 kg. Der er altså stor forskel på de forskellige typer cyklers vægt.

En almindelig cykel har selvfølgelig ingen motor eller et batteri, og derfor vejer de som oftest lidt mindre end elcykler. Men hvad vejer elcykler egentlig? De fleste elcykler vejer omkring 5-6 kg mere end almindelige cykler som citybikes. Alt efter hvilken type elcykel, du er på udkig efter, kan de veje et sted mellem 20-27 kg.

Vægten afhænger af motoren

Vægten på en elcykel afhænger først og fremmest af, hvilken type motor den har. Har cyklen en forhjulsmotor vil den oftest veje mindre end en elcykel med centermotor. Til gengæld er centermotoren også mere kraftig, hvilket giver dig mulighed for at cykle længere distancer og få mere hjælp til turen, end du kan med en forhjulsmotor. Så selvom cyklen med centermotor er tungere, har det altså også sine fordele.

Centermotoren er også god, fordi den giver en bedre vægtfordeling på cyklen, hvilket gør den mere stabil at cykle på.

Hvad betyder vægten for elcyklen?

Som nævnt ovenfor har centermotoren en højere vægt, og da denne motor er placeret midt på cyklen, giver det en bedre vægtfordeling. Her betyder altså, at cyklen vil være mere stabil, grundet den lidt højere vægt og vægtfordeling, end en elcykel med forhjulsmotor.

Ellers vil vægten ikke have den store betydning for elcyklen, medmindre du selvfølgelig skal trække cyklen op ad ramper, eller batteriet løber tør for strøm. Vægten kan selvfølgelig også være en ulempe, hvis cyklen skal bæres op i et tog, eller sættes på et højt cykelstativ, da det kan blive et problem at løfte cyklen selv.

Vil du gerne have et overblik over, hvor langt du kan køre på en opladning, så du ikke skal kæmpe dig afsted på en elcykel med et tomt batteri, kan du læse lidt om elcyklers rækkevidde her.

Generelt vil vægten på elcyklen dog ikke have den store betydning til hverdagsbrug. Har du derimod planer om at investere i en sports-elcykel, Her er det en god idé, at gå efter en cykel i en lidt lavere vægtklasse. Her kan det sagtens lade sig gøre at finde elcykler, der vejer ned omkring 15-17 kg.

Har du ikke helt styr på, hvilken elcykel du skal købe, kan du hoppe over og læse vores anmeldelse af elcykler her.

Det er skønt at drøne afsted på en elcykel, hvor motoren hjælper dig godt på vej, og du kan nå fra A til B uden at blive gennemblødt af sved. Men elcykler er også lidt af en investering, når vi sammenligner med almindelige cykler.

Du skal både betale for cyklen, og i nogle tilfælde også for et batteri, hvis der ikke allerede følger et med. Dertil skal du også medregne service og vedligehold, og her er elcykler måske også lidt mere krævende end almindelige cykler, da batteriet og motoren også skal vedligeholdes.

Du skal selvfølgelig også huske at oplade dit batteri. Men hvad koster det egentlig at oplade batteriet til en elcykel?

Hvad koster det at oplade batteriet?

Hvad det koster at oplade batteriet til en elcykel afhænger først og fremmest af størrelsen på batteriet og prisen på strøm. Hvor meget du vælger at oplade batteriet, har selvfølgelig også betydning, men her anbefales det, at du oplader batteriet efter hver tur. På den måde får du nemlig mere ud af batteriet, og det er faktisk godt for dets levetid.

Alt efter prisen på el og størrelsen på dit batteri ligger prisen for en opladning på lige knapt 1 krone i gennemsnittet.

Når du køber en elcykel, følger batteriet ofte med. Er det ikke tilfældet, eller ønsker du at købe et ekstra batteri,eller investere i et større batteri, ligger prisen på et nyt batteri på omkring 3.000 til 6.000 kroner. Det kan også lade sig gøre at finde billigere batterier til elcykel, men her er levetiden og rækkevidden sjældent så god.

Pas godt på batteriet

Batterier til elcykler holder ikke evigt, og generelt taler producenterne om, at et batteri kan klare omkring 1.000 fulde opladninger. Her er der dog tale om opladninger fra et helt dødt batteri, og da det er sjældent, at vi oplader batteriet fra tomt, ligger antallet oftest lidt højere.

Det er altid godt at oplade batteriet ofte, og generelt anbefales det, at du oplader det efter hver cykeltur. På den måde er du sikret, at du har et fuldt opladet batteri til næste gang, og så har batteriet faktisk godt af det.

Er der længere perioder, hvor du ikke skal bruge din elcykel, eksempelvis om vinteren, anbefales det også, at du sørger for at oplade batteriet mindst én gang om måneden. Generelt er det også en god idé at køre en 24 timers opladning mindst én gang om måneden, for at sikre dig at batteriet lades 100% op.

Stadig billigere end bilen

Går du og pønser på, om du skal skifte bilen ud med en elcykel, er der ingen tvivl om at det rent økonomisk sagtens kan svare sig. Der er nemlig en del at spare ved at vælge en elcykel frem for bilen.

Selvom en elcykel af god kvalitet koster et sted mellem 15.000 til 20.000 kroner at anskaffe sig, er det stadig betydeligt mindre end prisen på en bil. Desuden skal du ikke længere betale afgifter på bilen, forsikringer eller benzin. Servicebesøg, vedligeholdelse og reparationer af elcykler også billigere end for biler.

Med ca. 1 krone per opladning er en elcykel altså en god investering sammenlignet med bilen.

Det kan selvfølgelig være svært at vænne sig til at leve uden en bil ?? og især for børnefamilier, der ofte skal transportere børn til og fra skole og institution eller fritidsaktiviteter. Alt efter hvor i landet du bor, kan bilen derfor være at foretrække. Bor du i storbyen er en elcykel en god løsning, fordi du nemmere kan komme uden om myldretidstrafikken og bilkøerne. Og har du børn kan I klare turene rundt i byen med en cykeltrailer eller el ladcykel.

Så er du overbevist om, at en elcykel er det rigtige, kan du læse vores anmeldelser om elcykler og måske finde din drømmecykel.

Elsker du også at drøne ud i det blå på din elcykel? Eller er det bare fedt med en hurtig og nem måde at komme på arbejde på? Uanset hvad er det rart at vide, hvor langt du egentlig kan køre på din elcykel, for et tomt batteri kan være næsten lige så frustrerende som et punkteret dæk. Det kan også være, det er på tide at skifte det gamle batteri eller den gamle elcykel ud, og så er det rart at vide, hvilken rækkevidde de forskellige modeller har.

Er det på tide at skifte den gamle cykel ud med en elcykel, eller er du på udkig efter en ny elcykel med endnu bedre rækkevidde, kan du læse vores anmeldelse om elcykler her.

Hvis du gerne vil have lidt mere styr på elcykler, og hvad rækkevidden betyder, kan du læse med videre her.

En elcykels rækkevidde

Rækkevidden er det højeste antal kilometer, en elcykel kan køre på en opladning, før batteriet er løbet tør for strøm. Her har batteriets kapacitet altså noget at sige. Det vil sige, at jo mere strøm batteriet kan lagre, des længere er rækkevidden. Generelt skriver producenterne, at en elcykel har en rækkevidde på mellem 20-70 km. Her kan de have testet cyklen, men det er ofte under optimale forhold, og derfor ikke altid realistisk.

Det er nemlig også vigtigt at tage højde for en række andre faktorer, der spiller ind i forhold til en elcykels rækkevidde. Det afhænger nemlig af:

• Terræn
• Dæktryk
• Vægt
• Hastighed
• Vejrforhold
• Batteriets alder
• Motortype
• Samt motorens hjælpekraft

Kører du i meget kuperet terræn med mange bakker, vil batteriet selvfølgelig også bruge mere strøm, fordi der skal mere til for at drive dig op ad bakken. Cyklens dæktryk har også betydning her, og det samme med både vægten ?? og her taler vi altså om den samlede vægt, nemlig cyklens vægt + din vægt + eventuel bagage.

Din hastighed har selvfølgelig også betydning. Kommer du op over 25 km/t, som er den maksimale hastighed, elcyklens motor må hjælpe dig op på, er det dig selv der skal klare turen. Her slår motoren nemlig fra, og derved er det dig selv, og altså ikke motoren og batteriet, der bruger energi på at drive dig frem. Så har du fart på ned ad en bakke, bruger batteriet ikke så meget strøm. Vil du læse mere om, hvor hurtigt elcykler kan køre, så tjek vores artikel her.

Hvilken type motor, der er på elcyklen, har også betydning for, hvor langt du kan køre. En centermotor kan for eksempel ofte køre længere distancer end en forhjulsmotor. Dertil skal du også medregne, hvor hurtigt du kører, og hvor meget motoren hjælper til versus hvor meget du selv træder til, har også betydning for rækkevidden. Og så skal du selvfølgelig også tænke over vejrforholdene ?? er der stærk modvind, vil batteriet også hurtigere løbe tør for strøm, end hvis du har medvind. Det er også vigtigt at huske, at batterier med vil få forringet levetid, og derfor kan et ældre batteri måske ikke køre så langt på en opladning, som da det var nyt.

Batteriets størrelse

Batteriets kapacitet eller størrelse, om man vil, har selvfølgelig først og fremmest betydning for elcyklens rækkevidde. Og her er det godt at kigge på antallet af Watt timer (Wh). Jo flere watt, jo større kapacitet har batteriet også, og dermed vil cyklen have en længere rækkevidde.

Et batteri på 300 Wh kan altså ikke klare så lang en tur på en opladning, som et batteri på 700 Wh.

I dag ligger de fleste almindelige batterier til elcykler på omkring 400 Wh, og alt efter motortypen vil det give en rækkevidde på et sted mellem 30 til 70 km. Til det skal du selvfølgelig medregne de overstående parametre. Lyder det lidt for besværligt, har Cykelpartner.dk lavet en fin beregner, der kan give dig en idé om, hvor langt du kan køre på en opladning.

Elcykler er blevet mere og mere populære de seneste år, og det er med god grund. Elcyklen er nemlig et glimrende alternativ til bilen, og det er nemt og hurtigt at komme rundt. Og så slipper du for at møde ind på arbejde eller skolen gennemblødt af sved.

Måske drømmer du om at drøne afsted gennem byen eller på landevejen, men hvor hurtigt kan du egentlig drøne afsted på en elcykel?

Det afhænger af, hvilken type elcykel, du vælger.

To typer elcykler

Der findes nemlig to typer elcykler. Elcykler som har en hastighed på 25 km/t, som er den mest almindelige, og elcykler som har en hastighed på 45 km/t. Den almindelige elcykel er selvfølgelig den der minder mest om en cykel, mens den hurtige model læner sig mere op ad knallerter ?? i hvertfald lovmæssigt.

Elcykler 25 km/t

Elcykler med en hastighed på 25 km/t er som nævnt den mest almindelige type elcykel. Her får du en cykel med en motor, der kun hjælper til, når du træder i pedalerne. Motoren hjælper også kun til på på en fart op til 25 km/t, og derefter slår motoren fra, og det er dig selv, der styrer farten. Det vil altså sige, at du sagtens kan køre hurtigere end 25 km/t, men det er altså dig selv, og ikke motoren, der klarer den.

Denne type elcykel er god til både bykørsel og hvis du har lidt længere til arbejde. Du har også mulighed for at montere en cykelanhænger eller et barnesæde, så du kan transportere dine børn til institution eller skole. Den er altså et smart alternativ til en ladcykel, der kan være svær at jonglere rundt med i midtbyen. Overvejer du alligevel en ladcykel med el, kan du læse mere om dem her.

Elcyklen giver dig et godt skub på vejen, og du kan selv justere, hvor meget motoren skal hjælpe til på de fleste modeller. Derfor kan du sagtens stadig få motion på en elcykel.

Elcyklen med 25 km/t ligger i et lavere prisleje end den hurtige model, og du kan finde elcykler helt ned til omkring 6.000 kroner. Alt efter hvilken type motor, batteri og rækkevidde elcyklen skal have, kan prisen gå op til omkring 20.000-25.000 kroner. Til gengæld får du også en fantastisk elcykel, der kan klare det meste.

Er du i tvivl om, hvilken elcykel du skal vælge, kan du læse mere om almindelige elcykler i vores anmeldelse her.

Elcykler 45 km/t

Elcyklen med en fart på 45 km/t er måske ikke en, du har hørt så meget om, men den findes faktisk ?? og de er begyndt at blive mere og mere populære. Denne type elcykel kaldes også for 45-elcykel, super elcykel, speed elcykel eller Speed Pedelec.

Denne super elcykel egner sig bedst til længere distancer. Har du for eksempel 30-40 kilometer til arbejdet, kan den snildt få dig afsted, uden du bliver gennemblødt af sved.

En ting der, udover farten, adskiller den hurtige elcykel fra den almindelige er, at du kan komme op på 20 km/t uden et skulle træde i pedalerne. Her klarer motoren altså opgaven helt for dig. Og vil du køre hurtigere, skal du altså selv træde til for at nå op til 45 km/t.

Med en sådan fart er der selvfølgelig nogle andre lovkrav, der gælder for super elcyklen:

• En cykelhjelm er lovpligtig
• Cyklen er forbudt for personer under 15 år, og fra 15-17 år skal man have knallertkørekort
• Du skal have lys på døgnet rundt
• Der må ikke monteres en barnestol eller cykelanhænger
• En lovpligtig ansvarsforsikring er nødvendig

Det er altså lidt mere omfattende at anskaffe sig en super elcykel eller speed pedelec. Du skal også være opmærksom på, at de har en noget anden pris end de almindelige elcykler. Prisen går nemlig fra omkring 30.000 kroner og op. Men har du langt til arbejde, og vil du gerne nyde vinden i håret og slippe for lange bilkøer, vil en elcykel med 45 km/hastighed være et godt bud.

Vil du gerne øge din forbrænding, så er det oplagt at tage en tur på løbebåndet. Løb er én af de sportsgrene, hvor forbrændingen er størst, da du flytter kroppen uden brug af hjælpemidler. En løbetur er således mere energiefficient end f.eks. en tur på cyklen, da cyklens mekanik bidrager til at gøre belastningen mindre.

Når du løber, sørger du samtidig for at aktivere nogle af kroppens største muskler som forlår, baglår, læg og balder.

Løb er naturligvis ikke bare løb. Intensiteten spiller selvfølgelig også en stor rolle. Undersøgelser har vist, at løbebåndet er blandt de bedste maskiner i fitnesscentret, hvis du ønsker en høj forbrænding. Således kan du i gennemsnit forbrænde 378 kalorier ved 30 minutters moderat træning på fitnesscenterets løbebånd.

Til sammenligning forbrænder du 273 kalorier i romaskinen, 300 kalorier på motionscyklen og 303 kalorier på cross-traineren. Det anbefales dog at skifte mellem maskinerne, for at opnår variation og træne forskellige muskelgrupper.

Skal du købe et løbebånd til hjemmet? Læs anmeldelser af de mest populære modeller, inden du køber. Du finder vores store guide til løbebånd lige her. 

Simpel udregning af kalorieforbrænding

Det er altid interessant at følge med i, hvor mange kalorier, man forbrænder på en løbetur. Den helt simple udregning for kalorieforbrænding er at gange din vægt (i kg) med det antal kilometer, du har løbet.

Vejer du f.eks. 84 kg og løber en distance på 5 km, ganger du de to tal med hinanden (84 x 5). Resultatet er 420 kcal. ?nsker du resultatet i kilojoule (kj), skal du igen have gang i lommeregneren, og gange resultatet med faktoren 4,2. I ovenstående eksempel vil resultatet blive 1764 kj.

Kalorieforbrænding beregnet på MET-værdier

Et mere præcist resultat kan du få ved at benytte MET. MET (Metabolic Equivalent of Task) er en veldokumenteret standard, som bruges til at beregne det gennemsnitlige energiforbrug ved forskellige aktiviteter. Der findes en MET-værdi for langt de fleste aktiviteter, og du kan nemt finde et MET-skema på nettet.

MET-værdien for hvile er f.eks. 1 mens den for gang i moderat tempo er 3,5. Løb i moderat tempo ?? ca. 12 km i timen ?? har en MET-værdi på 11,5. MET-værdien for din aktivitet ?? i dette tilfælde løb ?? sættes ind i følgende formel: Kalorier (kcal) = MET (værdi) x Kropsvægt (kg) x Tid (timer). Vejer du f.eks. 80 kg og har løbet i en halv time (moderat tempo), ser udregningen således ud: 11,5 x 80 x 0,5 = 460.

Vil du have en mere præcist indblik i din forbrænding, kan du med fordel anskaffe et pulsur. Her kan du løbende holde øje med din forbrænding ?? både når du løber og slapper af.

Kalorieforbrænding og muskler

Konditionstræning og styrketræning er to forskellige træningsmetoder, som du med fordel kan kombinere, hvis du gerne vil have en høj kalorieforbrænding. Ganske vist kan du forbrænde flere kalorier, når du foretager konditionstræning, men her forbrænder du primært kalorier i den tid, du tilbringer på løbebåndet. 

Sørger du for at kombinere din konditionstræning med styrketræning, kan du påvirke din forbrænding, så din krop har en forhøjet forbrænding. Det hænger sammen med din muskelmasse. Når du styrketræner, opbygger du muskelmasse, og muskelmassen har stor betydning for din kalorieforbrænding. Større muskelmasse giver øget proteinmasse og proteinomsætningen i musklerne. Kort sagt så forbrænder store muskler flere kalorier end små og utrænede muskler.

Vil du kombinere løbebåndet med en romaskine? Læs vores store guide fyldt med anmeldelser af de bedste romaskiner her