TEST: De Bedste Ismaskine i test 2024

Find den bedste ismaskine

Sommeren er over os, solen skinner – for det meste – og det er isvejr. Og nu er det måske på tide at overveje, om det er denne sommer, du anskaffer dig en ismaskine. Med en ismaskine kan du nemlig lave masser af lækker is til hele familien på de varme sommerdage. Du kan faktisk lave is året rundt, og vi garanterer at den hjemmelavede is smager mindst lige så godt i regnvejr eller om vinteren.

Med en ismaskine kan du lave lige is med lige præcis de ingredienser og smage, du har lyst til, og så er det faktisk ret nemt.

Hvad der måske ikke er helt så nemt, er at finde ud af, hvilken ismaskine du skal købe. Der findes nemlig mange forskellige ismaskiner på markedet. I denne guide hjælper vi dig derfor godt på vej til, hvordan du finder den helt rette ismaskine. Vi har taget udgangspunkt i en lang række ismaskine tests og anmeldelser, så du hurtigt kan danne dig et overblik og finde frem til de bedste af de bedste ismaskiner på det danske marked i 2021.

Sådan finder du den bedste ismaskine

Vi har gjort det nemt for dig at finde den bedste ismaskine, der passer lige netop til dit behov. Det handler nemlig lige netop om dit behov. Du skal altså overveje, hvad du har behov for i en ismaskine. Her taler vi om pris, kapacitet, ydeevne, samt om ismaskinen skal have en kompressor eller ej.

Prisen er selvfølgelig vigtig, fordi du skal beslutte hvor mange penge, du vil bruge på en ismaskine. Her er reglen selvfølgelig ikke, at de dyreste altid er de bedste, men det har ofte noget at sige i forhold til kvaliteten. Derfor er det en god idé, at du beslutter dig for et budget. På den måde kan du nemmere sortere bestemte modeller fra, hvis de er over dit budget.

Du bør også tænke over kapaciteten. Hvor mange liter is skal maskinen kunne lave? De fleste ismaskiner har en kapacitet på omkring 1,5 liter, hvilket vil sige at de kan producere omkring 1-1,2 liter is.

Selvfølgelig har ydeevnen og brugervenligheden også noget at sige i forhold til dit behov. De fleste foretrækker jo en ismaskine, der er nem og simpel at bruge, men du bør også kigge på, hvor lang tid det tager at lave is med den pågældende maskine. Og her kommer kompressoren altså også ind i billedet. Det kan du læse mere om herunder.

Ismaskine med eller uden kompressor

Ismaskiner findes både med og uden kompressor. Ved du ikke helt, hvad en kompressor er, så fortvivl ikke. Du får nemlig svaret lige her.

Ismaskine med kompressor

En ismaskine med kompressor sørger for at fryse isen, mens maskinen selv rører rundt. En ismaskine med kompressor er altså en maskine, der laver næsten hele arbejdet for dig. Den rører nemlig ismassen rundt, og på samme tid sørger den altså for at fryse isen. Nogle ismaskiner kan faktisk også sørge for at holde isen kold efterfølgende.

Ismaskinen med kompressor er god hvis du gerne vil:

• Lave flere portioner ad gangen
• Lave is ofte
• Betale for bedre kvalitet

Ismaskine uden kompressor

En ismaskine uden kompressor kan altså ikke fryse isen for dig. Den kan sagtens blande ingredienserne sammen, men du skal selv sørge for at køle ismassen ned i din fryser bagefter. Det tager som oftest omkring 18-24 timer, før isen er helt perfekt. Det er altså et lidt større projekt at skulle lave is med en ismaskine uden kompressor. Til gengæld er disse modeller oftest også billigere, og derfor kan de være gode til nybegyndere, eller hvis du ikke har planer om at lave is så tit.

Men kunne du så ikke bare lave is i en skål? Ikke helt. Ismaskinen uden kompressor har nemlig ofte et indbygget fryseelement i skålen, som er med til at holde ismassen kold, mens der røres rundt. Det hjælper med at holde massen kold inden turen i fryseren, samt du undgår at den krystalliserer.

Ismaskinen uden kompressor er god til dig der:

• Ikke vil lave is så tit
• Ikke har brug for at lave flere portioner ad gangen
• Gerne vil have en lidt billigere maskine

Overordnet set kan du jo lave ganske lækre is med begge modeller. Den helt store forskel er altså prisen. Ismaskinen med kompressor er noget dyrere end ismaskinen uden kompressor.

En anden forskel er tilberedningstiden – det tager som nævnt ovenfor noget længere tid med en ismaskine uden kompressor. Her skal fryseelementet i skålen først have været frosset ned i et døgns tid, inden du skal i gang med at lave isen, og derpå skal isen i fryseren i ligeledes et døgns tid. Det kræver altså en del mere planlægning at lave is på ismaskinen uden kompressor.

Så er spørgsmålet, om det giver mening at købe den billige ismaskine uden kompressor, eller om det er bedre at investere i en dyrere model med kompressor.

Lav is helt efter din smag

Det fedeste ved en ismaskine er uden tvivl, at du kan lave lige præcis din favoritis. Du kan lave is lige efter din smag, og har mulighed for at lave mange spændende og lækre kombinationer, som du hverken kan købe i supermarkederne eller i isbutikkerne.

Uanset om du er til flødeis, sorbet, vegansk is, yoghurtis, sukkerfri is eller laktosefri is, kan du lave det med en ismaskine. Du kan vælge lige præcis de ingredienser, du kan lide, og du kan eksperimentere med kombinationer af smage. At lave din egen is er et eventyr, du bør overveje at kaste dig ud i, som du, din familie og dine venner kan have glæde af fremover.

Gode råd til at lave den bedste is med en ismaskine

Når du vil lave din egen is med en ismaskine, er der en række ting, du bør være opmærksom på, inden du begynder. Med disse råd i baghovedet kan du nemlig lave god og lækker is.

Det kan være forskelligt fra ismaskine til ismaskine, hvilke funktioner de har. Nogle maskiner har flere end andre. I bund og grund er fremstillingsmetoden dog den samme, når du har tilsat ingredienserne. Her blander maskinen selv ingredienserne sammen, og sørger for at køle dem ned. Det er vigtigt, at ingredienserne køles ned, mens de blandes, idet der bliver tilføjet luft til ismassen. Denne luft er med til at sørge for, at der ikke dannes iskrystaller, og dermed bevare den lækre og cremede konsistens.

Har du en ismaskine uden kompressor, skal du sørge for at sætte det tilhørende fryseelement i fryseren dagen før. I nogle tilfælde er dette fryseelement integreret i skålen, hvorfor hele skålen skal i fryseren. Det kræver altså noget plads i din fryser med denne model, så vær opmærksom på det.

Har du brug for lidt gode råd til, hvad du bør være opmærksom på, når du laver is, kan du læse mere herunder.

Konsistens og frysetid

Hvor lang tid det tager for ismaskinen at blande ismassen til den rette konsistens afhænger meget af typen – altså om det er en ismaskine med eller uden kompressor – og hvilken model, du har. Dog tager det som regel en halv til en hel time for maskinen at lave isen. Konsistensen vil herefter minde om en blød og cremet is, ligesom du får, når du køber kræmmerhus eller bæger med kugler i isboder eller iskiosker. Vil du gerne have en mere fast konsistens, kan du med fordel fryse den et par timer i fryseren. Eller lad den stå i din ismaskine i lidt tid, hvis den er med kompressor.

Opstår der problemer med at isen ikke vil fryse ordentligt, bør du kigge på, om du har puttet for meget i skålen. Det vil nemlig tage noget længere tid at fryse isen, hvis skålen er fyldt godt op. Du bør også sikre dig, at du opbevarer skålen ret op, for hvis den tipper, kan det få nogle af ingredienserne til at bevæge sig til siden, og dermed vil frysningen blive ujævn.

Du bør også være opmærksom på, om ingredienserne ikke har været kolde nok – det kan nemlig også gøre, at isen er længere tid om at fryse.

Ingredienser

Når det gælder konsistens og temperatur, er det også godt at være opmærksom på ingrediensernes temperatur. Hvis ingredienserne er for varme, kan det også tage længere tid at fryse dem ned.

Du bør også være opmærksom på selve åren, som sørger for at blande ismassen sammen. Er isen for hård, eller er der for store klumper i, kan den ikke røre optimalt og i værste fald gå i stykker.

Du bør også sikre dig, at du hælder ingredienserne i ismaskinen i midten, og ikke ude i siderne. Åren kan nemlig ikke finde ud af det, hvis du tilføjer ingredienserne i siderne på maskinen. Hvis ingredienserne ikke bliver blandet ordentligt rundt, vil du risikere at frysningen af isen bliver ujævn.

Prisen på isen

Det kan være fristende at lave sin egen hjemmelavede is, og måske tænker du at det ligesom mange andre ting som bagværk, vil være billigere at lave selv. Det kan sagtens være billigere at lave din egen is. Men det kan også gå hen og blive en lidt dyr fornøjelse, hvis du vil ud og have fat i lidt dyrere ingredienser som en økologisk fransk polynesisk vaniljestang, eller bær der måske ikke er i sæson.

Til gengæld kan du helt bestemme, hvad der skal i din is, om ingredienserne skal være økologiske eller veganske, og hvor sund eller usund isen skal være. Så selvom isen måske ikke bliver den billigste, kan du altså helt selv bestemme, hvor sund isen skal være, og du kan bruge lige præcis de ingredienser, du har lyst til.

Vil du gerne læse lidt tips til at lave sundere is, kan du finde en liste med forslag til lækre og sunde ingredienser længere nede på siden.

Pas på med alkohol

Det er blevet ret populært at putte alkohol i is, og det smager helt sikkert også lækkert. Men alkohol har ikke godt af at blive frosset ned. Ikke nok med at det vil påvirke frysetiden på isen, kan det også påvirke alkoholens smag. Derfor bør du for så vidt muligt undgå at komme alkohol i din is. Og hvis du virkelig gerne vil, så sørg for kun at putte en meget lille mængde i, så det blot giver lidt smag.

Frys ikke den smeltede is ned igen

En anden ting du bør være forsigtig med, er at fryse isen ned igen, hvis den har været smeltet. Det gælder både med de hjemmelavede is, som med andre typer fødevarer, der har været frosset ned og er optøede. Det kan nemlig udgøre en sundhedsrisiko, så lad hellere være med at nedfryse smeltet is.

Sådan bevarer du isens kvalitet bagefter

Din hjemmelavede is er selvfølgelig allerbedst, når den er nylavet. Det er jo også hele meningen med en ismaskine – du får den lækreste og mest friske is. Men som det er med fødevarer – også dem på frost – vil de med tiden blive forringet. Det gælder desværre også hjemmelavet is. Så har du ikke planer om at spise al isen lige efter den er lavet, er det en god idé at du er opmærksom på følgende:

• Temperatur
• Opbevaring
• Optøning
• Opdeling

Temperatur og opbevaring følges gerne lidt ad, og det giver måske lidt sig selv. Isen har ikke godt af svingende temperatur. Det betyder altså, at isen ikke har godt af at smelte, og derpå blive frosset ned igen – både af den sundhedsmæssige risiko, men også fordi der dannes vand når isen smelter. Vælger du så at fryse isen ned igen, vil det vand blive omdannet til små iskrystaller, du kan se og smage næste gang, du vil spise noget af isen.

Når du skal opbevare isen i fryseren, er det selvfølgelig også vigtigt, at den opbevares ved minus 18 grader, ligesom med andre fødevarer på frost.

Når du så skal tø isen op, er det en god idé at du ikke spiser den direkte fra fryseren. Den har nemlig bedst af at stå lidt først. Eksperter anbefaler faktisk, at isen skal stå uden for fryseren i 20-40 minutter, før den serveres. Optøningstiden afhænger meget af ingredienserne, om det er sorbet eller flødeis. Og her er det en god idé at stille den i køleskabet til optøning, for det vil give et mere jævnt resultat. Her vil isen ikke blot smelte, men lige så stille få en blødere konsistens. Og så er den altså lige til at spise – lækkert, ikke?

Nu har vi jo nævnt et par gange, at det ikke er så smart at genfryse optøet og smeltet is. Derfor er det en god idé, at du nøjes med at tage den portion op, der skal spises med det samme. Det er nemlig problematisk at genfryse resterne. Du kan med fordel komme isen i mindre bøtter, så det er nemmere at styre, og du ikke skal til at grave i den hårde is med en ske for at få den rette mængde op til optøning og servering.

Lækre og sunde ingredienser i din is

Noget af det fedeste ved at have en ismaskine og lave hjemmelavet is er, at du helt selv bestemmer, hvad du vil putte i. Der findes et væld af ingredienser, både sunde og usunde, og derfor har du selv mulighed for at bestemme, hvordan din is skal smage, og hvor sund eller usund den skal være.

Ofte er is noget vi forbinder med det usunde. Is er dessert. Og det er selvfølgelig på grund af den store mængde sukker og fløde, der som regel er tilsat i den almindelige, cremede is.

Men med en ismaskine har du nu mulighed for at kaste dig ud i et spændende eventyr, hvor du kan eksperimentere med de mange ingredienser. Du kan selv bestemme, om du vil bruge fløde eller ej; du kan selv vælge mængden af sukker; og du kan helt selv bestemme, om du vil lave vaniljeis, chokoladeis eller noget helt tredje. Mulighederne er uendelige.

Laver du din helt egen is, slipper du for de farvestoffer og kunstige smagsstoffer, der ind imellem er at finde i de billige isvarianter. Du kan selv bestemme, hvad du putter i isen, og du kan vælge, hvor sund den skal være.

Selv hvis du bruger fløde og sukker i isen, kan du pifte den op med lækre, sunde bær eller nødder, der kan give et lille vitaminboost. Og du kan selvfølgelig også vælge at lave en sundere og mere fedtfattig version med eksempelvis yoghurt. Yoghurtis er nemlig også lækkert – og hvem husker ikke det væld af yoghurtisbutikker der var i det danske landskab for nogle år siden. Her kom der desværre hurtigt fokus på, at de måske ikke var så sunde igen, grundet den store mængde sukker, der ofte var i.

Men med en ismaskine kan du helt selv bestemme indholdet af sukker, og du kan også vælge at bruge sundere alternativer som stevia eller andre sødemidler. Du kan også kaste dig ud i nicecream, lavet af banan – her behøver du faktisk ikke engang en ismaskine, men det er selvfølgelig en helt anden sag.

Lad os nu tage et kig på, hvad du ellers kan komme i din hjemmelavede is af lækre og sunde ingredienser.

Bær

En velkendt favorit er selvfølgelig jordbæris, og ikke nok med, at det smager lækkert, så er jordbær faktisk også en skøn og sund ingrediens, du kan bruge, når du laver is i en ismaskine. Jordbær indeholder nemlig meget C-vitamin, som vores immunforsvar har glæde af, samt en del kostfibre, vores mave og tarmsystem godt kan lide. Dertil indeholder jordbær faktisk noget mindre sukker end mange andre bær, hvilket er godt, hvis du holder øje med den slags.

Af andre gode og sunde bær kan nævnes blåbær, der ofte ses som lidt af en superfood. Det er på grund af det høje indhold af antioxidanter, som er med til at styrke kroppen og hjernen. Her er især antocyaniner med at forebygge hjerte-karsygdomme. Blåbær har også et højt indhold C- og E-vitamin, der er med til at styrke immunforsvaret.

Vær dog opmærksom på, at ikke alle blåbær er lige gode. På det danske marked er det oftest det amerikanske blåbær, vi kan finde. Det kan du genkende på det hvide kød indeni, hvorimod de almindelige vilde blåbær er blå indeni. De amerikanske blåbær indeholder ikke den samme mængde antioxidanter som de andre, og det er altså derfor mere hensigtsmæssigt at gå efter de vilde blåbær, hvis du går op i det sundhedsmæssige aspekt.

Har du ikke held med at finde de vilde blåbær, kan du også overveje kirsebær, der både indeholder A-vitamin, C-vitamin og kalium. Kirsebær er også fyldt med antioxidanten antocyaniner, som du ligeledes finder i blåbær, og som menes at forebygge hjerte-karsygdomme. Dertil hjælper kirsebær med at øge produktionen af melatonin, der kan give dig bedre søvn. Og så smager de jo skønt.

Spinat

Måske er du ikke den store fan af spinat, men vi kan altså ikke komme uden om, at Skipper Skræks yndlingsgrøntsag kan noget. Den kan faktisk rigtig meget. Spinat er nemlig en skøn og sund bladgrøntsag med masser af gode næringsstoffer og vitaminer.

Ikke nok med at spinat indeholder mange gode antioxidanter, finder du også et væld af vitaminer og mineraler i spinat. Spinat hjælper ikke bare med at styrke dit immunforsvar, men har også en god effekt på kroppens sener og led, grundet det høje indhold af C-vitamin. Dertil indeholder spinat også både kalcium og jern, der styrker både knoglerne og blodomløbet.

Spinat findes i et væld af formater, og både frisk og på frost, hvor de også findes hakkede eller helbladede. Grundet den nænsomme behandling inden frost, bevares mange af de gode næringsstoffer, så du kan trygt på efter den frosne spinat også. Vil du bruge spinaten i is, anbefaler vi dog at du vælger den friske spinat. Du kan med fordel gå efter babyspinat, som har mindre blade og en mildere smag.

Så drop idéen om at spinat er en kedelig grøntsag, brug den i salater, smoothies, kødretter og hvad som helst. Ja, kom spinat i din is! Ikke nok med at din hjemmelavede is bliver lækker og sund, får den også en fantastisk grøn farve. Og grønt er jo også godt for øjnene.

Avocado

Bliver vi i det grønne hjørne, så kan vi ikke snige os uden om avocadoen. Avocado er faktisk ikke en grøntsag, men en frugt – og en super sund en af slagsen.

Avocado er en kilde til de gode umættede fedtstoffer, og derfor er den med til at styrke vores krop, da de hjælper med at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme, samt det har god effekt på vores hjernefunktion. Oven i hatten får du en lækker avocadois, med et godt indhold af A, B, samt E-vitamin, der er med til at styrke huden og hjernen. Sammen med spinat indeholder avocadoen også gode antiinflammatoriske stoffer, der hjælper din krop med at holde betændelsestilstande nede, samt styrker immunforsvaret.

Avocadoen har en skøn og mild smag, og med dens høje fedtindhold og bløde konsistens, kan det give isen en lækker og cremet konsistens. Kombinerer du den med spinat, får du altså et lækkert og sundt vitaminboost. Her kan du også tilføje lidt citron, eller hvad med lime og mynte, hvis det skal piftes lidt ekstra op i smagen.

Avocado fungerer også glimrende sammen med chokolade, banan eller kokos, så der er rig mulighed for at lave lækre og spændende isvarianter i din ismaskine med denne skønne sag af en avocado.

Banan

Drømmer du om en lækker bananasplit, som i 90’erne? Bare rolig, den skønne banandessert lever endnu. Hvad med at lave din egen lækre og sunde bananis i ismaskinen? Banan fungerer nemlig super godt, når det er frosset ned – ja du kan faktisk lave is udelukkende af frosne bananer.

Ikke nok med at bananen måske er den perfekte frugt – grundet sin smarte indpakning, så er bananen faktisk en lækker og sund frugt. Nå nej, og faktisk er bananen et bær, og ikke en frugt. Men pyt nu med det.

Bananen er en virkelig sund frugt på grund af dens perfekte sammensætning af hurtige og langsomme kulhydrater. Dertil indeholder den både fibre, antioxidanter, samt vitaminer og mineraler. I bananer er der nemlig både vitamen E, K, folat, samt kalium og magnesium. Bananen er en god og mættende frugt, fordi dens sammensætning af sukkerstofferne glukose og fruktose er helt optimal. Glukosen optages hurtigt i blodet, mens fruktosen optages langsomt. Derfor giver bananen en bedre mæthedsfornemmelse end andre frugter.

Bananen er altså en genial frugt at putte i din is, og især sammen med lidt hakket mørk chokolade, hakkede nødder eller peanutbutter. Så får du altså en lækker dessert, der samtidig også gør lidt godt for kroppen.

Nødder

Nu nævnte vi nødder sammen med bananer. Men nødder kan altså også noget i sig selv, og det er super lækkert med lidt knasende hakkede nødder i en hjemmelavet is. Selvfølgelig indeholder nødder en del fedt, men det er den gode umættede fedt, så derfor behøver du altså ikke styre helt uden om dem. Desuden indeholder nødder masser af vitaminer og mineraler.

Du kender sikkert allerede pistacieis med den smukke lysegrønne farve og milde smag. Men du kan faktisk også lave en lækker is med andre nødder. Ristede, hakkede hasselnødder kan for eksempel give en lækker og nougatagtig smag i din is. Eller du kan kaste dig ud i lækre valnødder eller pekannødder som er spækfyldte med sunde sager.

Valnødden er den type nød, som indeholder flest antioxidanter, og det er vi jo vilde med. Dertil indeholder de stoffet melatonin, som kan være med til at give en bedre nattesøvn. Ikke nok med det indeholder valnødderne en stor del omega 3 fedtsyrer, som er gode for kroppen. I valnødden finder du også B6-vitamin og magnesium, som hjælper kroppen med at omdanne alle de gode næringsstoffer til energi, og magnesium hjælper med at styrke dine knogler. Så put du med god samvittighed en portion valnødder i din hjemmelavede is.

Pekannødder er også gode i is, til trods for det store indhold fedt. Men en lille portion hakkede pekannødder i en is kan vi ikke stå i vejen for, og pekannødder er faktisk en af de mest populære ingredienser i is på verdensplan, blot overgået af vanilje og chokolade. Pekannødder har et stort indhold af zink, som sammen med fedtet er godt for din hud. Derudover indeholder de mange B-vitaminer og magnesium, som er gode for din krop.

Kun fantasien sætter grænser

Der er altså god mulighed for at pifte din is op med lidt sundere og mere vitaminholdige ingredienser. Går du ikke så meget op i, at det skal være sundt hele tiden, kan du selvfølgelig også gå all in og fyre op for lækre og mindre sunde ingredienser i din is. Du kan selvfølgelig lave chokoladeis, karamelis, eller hvad med is med Oreo, brownie eller andre lækre kagestykker?

Du kan også lave friske og sommeragtige is baseret på dine yndlingsdrinks, eller sorbet spækket med lækre og saftige frugter.

Det er også dig, der bestemmer hvordan isen skal serveres. Måske er du mest til kræmmerhus, eller hvad med en kugle is oven på en belgisk vaffel? Måske skal isen blot i en skål eller et bæger. Eller hvad med at lave en lækker melonis, som du putter i en udhulet melon?

Kun fantasien sætter grænser, og du kan lave lige netop den is, du har lyst til.

Sjove facts om is

Is er uden tvivl den mest populære dessert i verden, og vi forstår godt hvorfor. Det er lækkert og forfriskende, og det kan nydes året rundt – og især på varme sommerdage.

Så mens du venter på, at du får din nye ismaskine sendt med posten, kan du lige hygge dig med en række sjove og spændende facts om is:

• Helt tilbage i det 5. århundrede f.Kr. spiste grækerne en dessert, der mindede meget om is.
• I 1700-tallet kom is til Amerika, men kun for de rige.
• Den første iskiosk åbnede i New York i 1776.
• New Zealand er det land i verden, der spiser mest is, dernæst USA, Australien, Finland og Sverige.
• Har du prøvet at få en brain freeze? Det er det der sker, når du spiser is, og det pludselig gør ondt i hovedet. Det sker når den kolde is rammer din gane. Her sidder små blodkar, der fører kulden videre op til hjernen, hvorved blodet fanges her – og det gør hammer ondt!
• Den mest populære issmag er vanilje, dernæst chokolade.
• Størstedelen af vanilje i is kommer fra Madagascar eller Indonesien.
• Det kræver omkring tre liter mælk til én liter is.
• 90 % af den amerikanske befolkning har is i fryseren.
• I Japan kan man få is med lidt mere specielle smage – såsom sojasauce, sød kartoffel, tang eller wasabi. Endnu mere specielt er nok is med blæksprutte, hestekød eller hajfinne. Eller hvad med is med øl, hvidløg eller sågar slange? Så føler du dig ekstra eventyrlysten og modig, kan du eksperimentere med nogle spændende, eksotiske smagsvarianter.